Museumstog
Museumstog > Kørende Materiel
 

MA 460 - Sølvpilen

Ma460
Foto: Rasmus Skov

MA460 ved Tommerup d. 15/4-06



I slutningen af 1950'erne begyndte DSB at kigge sig om efter afløsere for de gamle lyntog fra 30'erne. Dels fordi kritikken af de gamle lyntog var taget til og dels fordi de nye færger på Storebælt havde større kapacitet, hvilket ikke helt kunne udnyttes med de gamle 3- og 4-vogns lyntog.

Efter at man havde kigget på flere udenlandske togtyper, faldt valget på de tyske TEE (Trans Europa Express) togsæt, dog med visse ændringer til danske forhold.
Af hensyn til færgerne på Storebælt blev det besluttet at dele toget op i to halvtog på hver 4 vogne. Det var derfor nødvendigt at konstruere en styrevogn til den danske version af togene.

De første af de nye lyntog leveredes i 1963 og et togsæt bestod af to motorvogne og 6 mellemvogne (heraf to styrevogne). I 1966 leveredes yderligere lyntogsmateriel, således at der kunne oprangeres 5 hele togsæt (10 halvtog).

I 1983-84 blev lyntogene moderniseret og i den forbindelse malet om i sølvfarve og døbt "Sølvpilen".
I starten af 90'erne blev de afløst i fjerntrafikken af IC3 togene, hvorefter samtlige sæt på nær et blev solgt til et trafikselskab i Polen, hvor de dog ikke kørte ret meget og i dag er hugget op.

Driftsnumre for DSB Ma:

MA 460 - 470 = 11 stk.
AM 500 – 509 = 10 stk.
BM 520 – 525 = 6 stk.
BMK 530 – 535 = 6 stk.

Tekniske data for MA460:

Byggeår:1963
Leverandør:MAN
Motor:Maybach type MD650, 12 cylindre
Transmission:Dieselhydraulisk
Effekt:1100 HK
Tjenestevægt:51,0 t
Max. hastighed:160 km/t


MA 460 - Sølvpilen er stationeret i Centralværkstedet i København og er i øjeblikket køreklar .
webmaster@museumstog.dk
Copyright Museumstog 2004-2013

Persondata politik